Aftegninger er de mærker der gør at vi mennesker kan kende forskel på vores heste. Det ville fx være svært at kende forskel hvis at alle brune heste var fuldkommen brune uden nogen form for kendetegn.
Aftegningerne er ikke kun nyttige på én måde! Langt de fleste aftegn er både flotte og unikke. Hestenes aftegn bliver også altid skrevet ind i deres papirer. Her kan du læse mere om de mest kendte af aftegningerne.

Aftegn i hovedet

B

Blis

Blissen er som de fleste aftegn hvid. Det er en bred hvid stribe der løber ned over forsiden af hestens hoved. Den begynder oftest i panden og løber ned til mulen eller overlæben. Der hvor at blissen går ned over mulen er mulen som oftest lyserød.
En blis kan løbe næsten helt lige eller kan sno sig vildt. Blissen er et af de mest almindelige aftegn. En timeglasformet blis kan også være et tegn på sammenhæng med Splash-genet (Splash-white).

H

Hjelm

Hjelmen er en bredere udgave af blissen. Ligesom den løber den fra mellem øjnene og ned til mulen. Hjelmen går oftest ud over øjnene og dækker hele mulen. Det tager ofte øjnenes farve og giver hesten et eller to porcelænsøjne fordi at det manglende pigment* i hjelmen ofte også fratager øjnenes pigment. Heste med hjelme har ofte også lyserød mule.

Hvid mule

Den hvide mule er som navnet påpeger: En helt hvid mule.

Hvide læber

Hvide læber er hvide aftegn/pletter på eller rundt om hestens læber.

Hvide næsebor

Det er hvide aftegn og pletter rundt om hestens næsebor.

Melet mule

En lys, gråbrun mule. Et godt eksempel er de populære exmoorponyer der næsten altid har melede muler.

S

Snip

Snippen er en sød, lille, hvid eller lyserød plet på hestens mule. Det kan vise sig på mange forskellige former. Nogle har en snip der dækker næsten hele mulen, nogle har kun en plet på underlæben, nogle har en plet der dækker det ene næsebor og går ned over læben og nogle har bare en lille prik mellem næseborene.

Stjerne

Når hesten har en hvid plet i panden har den en såkaldt stjerne. Den er ofte rombeformet, men kan være så godt som alle slags former. En stjerne kan teoretisk set være alt fra et par små hvide hår til store, hvide plamager.

Strimmelblis

Strimmelblissen er også af og til kaldt for en stregblis. Den minder om den almindelige blis, men i en smallere udgave. Strimmelblissen er en tynd, hvid streg der løber ned langs forsiden af hovedet; fra mellem hestens øjne og ned til – og af og til ned over – mulen. Der hvor at blissen løber ned over mulen er blissen som oftest lyserød.

Aftegn på kroppen

[B]

Blommeskimmel

Mørke cirkler – eller ringe – på en lysere del af hestens krop. Det er mest almindeligt på grå heste (gråskimlen), men kan også forekomme på heste med andre farver (fx brun- og rødskimmel). Ringene er mest tydelige om foråret og om efteråret når hesten skifter hårlag.

Hvirvelmønster

Hvirvelmønster kaldes i undertiden også for koslik. Det er mønstre der er dannet af uregelmæssig hårvækst; det vises som regel i form af en rosette vokser op og ud fra et centralt punkt. De ses ofte på bringen eller på undersiden af halsen, men kan forekomme overalt på hestens krop.
De anvendes som indentifikationsmærker. I den indiske og den arabiske kultur lagde man meget betydning i typen og placeringen af hvirvlerne på deres heste. De gik så meget op i det at nogle hvirvler visse steder på kroppen kunne være en advarsel og man ville ikke kunne sælge hesten på grund af det.
I den hinduistiske bog Asva Sastra fra 1300-tallet gives der detaljerede oplysninger om hvirvlernes og andre aftegns betydning hvis du vil vide mere.

S

Sorte punkter

Sorte punkter er en samlet betegnelse for: Sorte ben(sokker), sort man og hale, sort mule og sorte ørespidser; det ses ofte på brune og dunfarvede heste.

U

Urstribe

Urstriben kaldes også for en ål. Det er en sort eller mørkebrun stribe som går fra manken, ned langs rygraden og ned til haleroden. Heste med urstriber har ofte sort hvid man og hale og af og til fortsætter striben ned igennem hestens hale. Et godt eksempel er fjordhesten(også kendt som nordbaggen)som altid har en urstribe. Det er en af dens vigtigste kendetegn.

Aftegn på benene

H

Hermelinaftegn

Det er sorte eller brune pletter på eller omkring kronranden eller koden i en hvid sok, hvid kode eller hvid kronrand.

Hvid kode

Hestens pels er hvid fra hoven og op til kodeleddet.

Hvid kronrand

Det beskriver som regel en lille smule hvidt lige over hestens hov.

Hvidt ben

Hestens ben er hvidt fra hoven og strækker sig op over hestens knæ eller hase.

S

Sokker

Sokker er nok det mest kendte og normale aftegn på hestens ben. Benet er hvidt til op over kodeleddet og op til knæet eller hasen. Strækker den sig over er det et hvidt ben.

Z

Zebrastriber

Zebrastriber er forholdsvis sjældne. Det er ringe af mørkt hår på underbenene og forbindes oftest med primitive racer.

Påførte indentifikationsmærker

B

Brændemærker

Nogle hesteejere vælger at brændemærke deres heste så man altid kan kendes ved dem. De er især almindelige i varmblodsracer som fx Hannoveranere og Oldenborgere og de ses også ofte på ponyracer.
Nogle brændemærker kendetegner en bestemt race eller et stutteri imens at andre heste bærer ejerens personlige mærke.
Man bruger en proffesionels hjælp til med et brændejern at brænde mærket ind i huden på hesten. De er permanente og bliver oftest placeret på skulderen eller på låret.

F

Frysemærker

Frysemærker er en ganske smertefri proces hvor at man anvender et brændejern som er blevet afkølet i flydende kvælstof. Kulden ødelægger pigmentcellerne i huden og de nye hår der vokser ud er hvide. Tallene og bogstaverne i mærket bliver derefter registreret.

H

Hovmærker

Man kan også vælge at hovmærke sin hest. Her bliver ejerens kode brændt ind i hoven. Det er en smertefri proces, men den skal gentages hver sjette måned fordi at mærket forsvinder efterhånden som hoven vokser.

M

Mikrochip

En dyrlæge kan anbringe en mikrochip under huden på halsen. Så er hesten mærket uden synlige tegn. Det er almindeligt ikke kun på heste, men også på hunde og katte.
Chippen indeholder detaljer om hesten som lægges ind i et computersystem og chippen kan siden da aflæses med en scanner.