Den færøske hest (som på færøsk kaldes Føroyska rossið eller Føroyskt ross) er meget robust og nøjsom - den har levet og klaret sig selv i Færøernes barske natur i over 1000 år. Den er en lille godmodig hest med et mildt temperament. I dag bruges hesten mest til avl og fridtidsridning, men er oprindeligt en arbejdshest der blev brugt til at bære tunge læs. Selvom det går fremad, så er racen stadig udrydningstruet. Her i slutningen af 2009 er der kun registreret 53 dyr: 23 hopper, 19 hingste og 11 vallaker. Racen skal helst komme op på 200 avlsdyr for at være nogenlunde tryg. De få færøske heste findes kun på Færøerne og er ikke til at se nogle andre steder i hele verden.

Den færøske hest er en lille, harmonisk og tiltalende hest (pony) med forholdsmæssig dybde og bredde. Den har et velformet, tørt og udtryksfuldt hoved. Overvejende lidt kort, men velansat hals. Skulder- og mankepartiet danner et godt saddelleje. Den har en stærk overlinje, muskuløst og velformet – jævnligt lidt kort – kryds og en god lårmuskulatur. Lemmerne er forholdsmæssigt føre og tørre og overvejende velstillede, men fransk forstilling forekommer. Gennemgående er knæ og haseled velmarkerede og racen har særdeles gode hove med god hornkvalitet.